Fødselsdepression
Fødselsdepression – at blive forælder kan være en stor livsomvæltning
Hvad er en fødselsdepression?
Har du måske oplevet en fødselsdepression? Du befinder dig i en ny rolle, hvor du pludselig skal navigere i en verden, der ser helt anderledes ud end før. Måske føler du dig godt rustet til at være forælder, eller måske føler du dig overvældet. Uanset hvad kan ankomsten af dit nyfødte barn sætte gang i følelser og udfordringer, du ikke havde forudset.
Det kan være, at din fødsel blev alt andet end den smukke og lykkelige oplevelse, du havde håbet på. Måske sidder du nu med en ubehagelig og ubearbejdet fødselsoplevelse, som påvirker både dig og din relation til dit nyfødte barn.
Du havde måske forestillet dig, at mødet med dit barn ville være kærlighed ved første blik, og at du ville nyde din barsel til fulde. Men det føles måske ikke sådan.
Forældreskabets udfordringer
Måske finder du ud af, at forældreskabet er noget helt anderledes, end du havde forestillet dig, og at du har mistet forbindelsen til både dig selv og din partner i processen. Du kan føle, at det er dig, der er problemet, og du skammer dig over de følelser, du oplever. Måske er det hele bare anderledes og sværere, end du havde forventet, hvilket kan være en kilde til sorg.
Tanker om forældreskab kan også vække minder fra din egen barndom, og du kan være usikker på, hvordan du skal blive den gode forælder, du selv aldrig har kendt.
Alle disse følelser er normale, og du er ikke alene. Hvis du har en fødselsdepression, er der altid veje til forbedring.
Før- og efterfødselsreaktion
Fødselsdepressioner og -reaktioner rammer både den fødende og ikkefødende forælder. Og det er ikke ualmindeligt at de viser sig allerede før fødslen. Jo før du får hjælp til at bearbejde de svære følelser, jo bedre. Både for dig selv og for dit barn.
Vil du vide mere om fødselsdepressioner?
Så ring eller skriv til os og få en snak med en nærværende psykolog, som kan hjælpe dig videre. Tryk på knappen herunder og kontakt os allerede i dag.
