Psykolog Hillerød
Psykolog Hillerød – find os Slotsmøllen i hjertet af Hillerød
Vores klinik ligger centralt i Hillerød i lyse og indbydende lokaler med udsigt til Frederiksborg Slot. Det smukke slot skaber en rolig og stemningsfuld atmosfære i klinikken.
Vi har nem adgang med offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden.
Bor du længere væk, rejser du med arbejdet, går du på efterskole -eller er du af anden grund forhindret i at møde op fysisk til samtale – tilbyder vi også onlinesamtaler. I vores online booking kan du booke ydelsen “online terapi”, så sender vi dig et link forud for samtalen.
Søger du en psykolog i Hillerød? Hos Psykologhuset Enigma finder du et af Nordsjællands mest alsidige psykologteams centralt placeret i byen. Vores autoriserede psykologer tilbyder dig en høj faglige standard i trygge og indbydende rammer. Vi er her for at hjælpe dig, uanset hvad du er optaget af.
Vores klinik i Hillerød tilbyder alt fra behandling af depression, stress, angst og andre individuelle problemstillinger, til mere komplekse forløb, hvor familiestrukturen og samspilsmønstrene udgør grundelementerne.
Vi står ikke på én fælles teoretisk retning, men ser en styrke i, at vores psykologer arbejder forskelligt og har forskellige specialer. På den måde kan du altid få en psykolog, som arbejder på en måde som passer til dig.
Har du f.eks. et barn med angst kan vi tilbyde Coolkids behandling, og er du plaget af en voldsom oplevelse du har haft kan vi tilbyde EMDR-terapi, en af de mest effektive metoder til behandling af traumer, PTSD og C-PTSD.
Vi tilbyder parterapi, og hjælper både yngre og ældre par par med at styrke kommunikationen og genfinde kærligheden. Er I en sammenbragt familie er vi særligt erfarne i at navigere i konflikterne med – og om – mine, dine og vores børn, hvor man som forældre bl.a. kan udfordres på værdier, tålmodighed og samhørighed.
For det lokale erhvervsliv tilbyder vi skræddersyet erhvervscoaching, både fysisk og online. Vi tilbyder endvidere supervision til professionelle på medarbejder- såvel som ledelsesniveau.
Vores søster-afdeling i Bagsværd tilbyder endvidere professionel udredning af børn og unge for samt kognitiv test af både børn og voksne. Efter endt udredning tilbyder vi samtalebehandling i Hillerød for både børn og forældre.
Som din lokale psykolog i Hillerød er vi stolte af at kunne tilbyde en så bred vifte af ydelser. Vi har klienter fra hele Sjælland og tilbyder online psykolog forløb som et fleksibelt alternativ.
Kontakt os i dag for at finde den psykolog, der passer godt til dig.
Et rart sted at være
Psykologhuset Enigma er grundlagt i Hillerød og bygger på en vision om at drive et psykologhus, hvor stærk faglighed og høj trivsel går hånd i hånd.
Vi elsker vores klinik og nyder at komme på arbejde, hvilket afspejles i den måde, vi driver vores praksis på. Her skal være rart at være, og du skal føle dig velkommen. Vi prioriterer en imødekommende og uformel atmosfære, hvor der er højt til loftet.
Vi ved, at det for mange kan være en overvindelse at skulle til psykolog og tale om svære ting og vi vil gøre vores bedste for, at det bliver en positiv oplevelse for dig.
Du er altid velkommen hos Psykologhuset Enigma —vi vil gerne være din psykolog i Hillerød.
Stort lokalt kendskab
Vi er flere psykologer, som har arbejdet i Hillerød i en årrække -både indenfor børne- og ungeområdet i kommunen og i det private, og vi har således stort kendskab til byen.

