Om Noomi

Jeg tilbyder terapi og behandling for børn, unge og voksne, med fokus på områder som angst, sorg, stress, depression, traumer samt senfølger fra vanskelige opvækstforhold eller anbringelser.

Derudover tilbyder jeg forældresamtaler, hvor forældreskabet er i centrum. Jeg har mange års erfaring med børn, der oplever mistrivsel, og jeg har et solidt kendskab til de udfordringer, som forældre til børn i vanskeligheder ofte møder i skoler og i samarbejdet med kommunale instanser. Jeg tilbyder sparring, vejledning og forskellige former for støtte og følgeskab.

Hvis du ønsker terapi til dit barn, anbefaler jeg, at forældrene kommer til første samtale uden barnet. Du er velkommen til at ringe, så vi sammen kan finde frem til det rette forløb for jer.

Værdier

Terapi er en investering i dig selv og dit liv – en proces, hvor du får indsigt og redskaber til at leve det liv, du ønsker, og som er i harmoni med dine egne værdier. Jeg ser det som essentielt at skabe et trygt og udviklende rum, der muliggør denne proces.

Tilgang

Jeg tilpasser terapien, så den giver mest mening for det enkelte menneske og i den aktuelle situation. Derfor anvender jeg værktøjer og metoder fra flere forskellige terapiretninger, herunder psykodynamisk og mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Erfaringer

Jeg har 25 års erfaring som psykolog og har arbejdet med børn, unge og familier både i det kommunale og private system. Min erfaring spænder bredt, fra almen praksis til mere specialiserede områder. Fælles for mit arbejde har altid været at støtte børn og unge i udsatte og vanskelige livsomstændigheder – og deres familier. Privat er jeg selv mor til tre voksne børn.

Efteruddannelse

Et kort relevant uddrag af mine kurser:

  • Den 2-årige ACT-uddannelse v. Rikke Kjelgaard, Niclas Törneke, Kelly Wilson, Robyn Walser, Patricia Robinson, Kirk Strosahl og Benjamin Schoendorff
  • Cool Kids uddannelse på Århus Universitet (CEBU) certificeret 1. gang i 2018, og gencertificeret i 2023.
  • Cool kids ASF – certificering I Cool Kids angst behandling til børn med ASF.

  • Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser, (DP 5.2)

  • Introduktion til SE metoden – kropslig forløsning af traume, ved psykolog Ursula A. Fürstenwald

  • Metakognitiv behandling af angst hos børn og unge ved psykolog Nikoline Normann (Angstspecialisterne)

  • FIT introduktionskursus og supervision ved psykolog Susanne Bargmann

  • Neuroaffektiv teori og metode ved psykolog Knud Hellborn

  • Kursus i Mentaliseringsbaseret teori og metode ved psykolog Anne Blom Corlin

  • Back2school, kursus i manualiseret behandling af skolefravær, Århus Universitet

  • Sorg og kriseintervention ved psykolog Atle Dyregrov

  • Supervision af andre faggrupper ved psykolog Benedicte Schilling

  • 2024-2025: påbegyndt EMDR traume efteruddannelse del 1 & del 2