Tandlægeskræk

Tandlægeskræk og EMDR-terapi

Undgår du tandlægen pga. angst? Du er ikke alene. Mange mennesker lider af tandlægeskræk, og det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget, som man skal skamme sig over.

Den gode nyhed er, at den typisk kan behandles i løbet af ganske få sessioner hos os. Med den rette behandling kan du genvinde kontrollen, og føle dig tryg igen.

Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er en angst for at gå til tandlægen. Nogle oplever det som en mild nervøsitet, men for andre er det en decideret fobi som umuliggør et besøg hos tandlægen.

Tandlægeskræk stammer ofte fra tidligere dårlige oplevelser, hvor man f.eks. har oplevet smertefuld behandling eller kontroltab. Oftest er det et enkeltstående traume, som har sat sig fast i bevidstheden, og tankerne kan være værre end selve besøget.

EMDR-terapi mod tandlægeskræk

Hos Psykologhuset Enigma benytter vi Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)-terapi mod tandlægeskræk. EMDR er en anerkendt behandlingsmetode, som oprindeligt blev udviklet til at behandle PTSD. Erfaring viste, at den også er særdeles effektiv til at behandle fobier og angst – herunder tandlægeskræk.

EMDR hjælper med at bearbejde traumatiske eller angstprovokerende oplevelser forbundet med tandlægebesøg. Terapiformen arbejder med hjernens naturlige evne til at bearbejde og “omprogrammere” svære oplevelser.

Behandlingen består af flere trin, hvor en psykolog guider dig gennem tidligere negative oplevelser, mens man samtidig oplever stimulationer som f.eks. øjenbevægelser, lyde i skiftende ører eller lette taps på hænderne. Læs mere om EMDR-terapi her.

Hvad er EMDR terapi?

Trin i EMDR-behandling for tandlægeskræk

  • Identifikation af traumet
    Sammen finder vi den eller de oplevelser, der har skabt frygten – f.eks. en smertefuld tandbehandling eller en ubehagelig tandlægeoplevelse fra barndommen.

  • Aktivering af traumet i et kontrolleret miljø
    Du fokuserer på den ubehagelige oplevelse, mens vi anvender EMDR-stimulation. Dette hjælper med at gøre din følelsesmæssige reaktion mindre intens.

  • Omstrukturering af oplevelsen
    Under sessionerne lærer hjernen at opfatte den gamle oplevelse på en mere neutral eller positiv måde, så den ikke længere skaber tandlægeskræk.

  • Indlejring af positive tanker
    Vi arbejder med at erstatte de negative følelser med nye og mere konstruktive overbevisninger som fx: “Jeg er tryg i tandlægestolen” eller “Jeg kan håndtere tandlægebesøget.

  • Test af reaktioner i virkeligheden
    Når vi har bearbejdet din tandlægeskræk kan du tænke på tandlægen uden at føle ubehag og angst. Du er nu klar til at gå til tandlægen igen. 

    For mange er det rart at vide, at tandlægen er specialiseret i tandlægeskræk og har både tålmodighed og forståelse for, at du før har haft svære oplevelser eller ikke har været til tandlægen længe.

    Vi anbefaler tandlægerne Hasselbalch & Ditlev som prioriterer at skabe de bedst mulige rammer for dig med tandlægeskræk.

Fordele ved EMDR mod tandlægeskræk

  • Hurtig og effektiv behandling – mange oplever markant bedring efter 2-4 sessioner.

  • Naturlig tilgang uden medicin – du lærer at håndtere din angst på en måde, der føles tryg og naturlig.

  • Undgå panik og angstreaktioner – din krop og dit sind vil ikke længere reagere med frygt, når du tænker på tandlægebesøg.

  • Bedre mundsundhed og livskvalitet – når frygten slipper, bliver det lettere at passe på dine tænder og generelle sundhed.

Tandlægeskræk og EMDR-terapi - Psykologhuset Enigma

Er EMDR-terapi noget for dig?

Hvis din tandlægeskræk holder dig fra at få den nødvendige tandpleje, kan EMDR være den løsning, der hjælper dig videre.

Hos Psykologhuset Enigma har vi specialiseret os i at hjælpe mennesker med angst og fobier – også tandlægeskræk.

Kontakt os i dag, så vi sammen kan tage det første skridt mod en tryg tandlægeoplevelse.

Vi er klar til at hjælpe dig