Om Ditte

Jeg tilbyder individuel terapi til voksne og arbejder med en bred vifte af temaer og problemstillinger.

Det drejer sig typisk om stress, angst, depression og lavt selvværd. Derudover arbejder jeg med de udfordringer, der ofte følger med en sendiagnosticeret ADHD/ADD – både at lande i og forstå en ny diagnose og at få konkrete strategier til en mere overskuelig hverdag,

Samtidig trækker jeg på mere end 20 års erfaring inden for overspisning, vægttab og købeafhængighed.

Jeg har desuden en særlig interesse for arbejdet med expats. Selv har jeg boet i udlandet i 12 år med min mand og vores tre børn og kender derfor livet som expat indefra – det nye og spændende, men også savnet, rodløsheden og det at finde fodfæste i en ny hverdag, herunder hvordan rollerne mellem ægtefæller kan forskyde sig undervejs. Den indsigt tager jeg med, når jeg møder klienter i lignende situationer.

I mit arbejde tager jeg afsæt i enten en kognitiv eller en metakognitiv ramme, og vi finder sammen ud af, hvilken tilgang der passer bedst til dig og det, du gerne vil opnå. Du er med til at vælge retningen.

Fælles for det hele er, at det kan føles tungt og uoverskueligt at stå med det alene. Det er præcis det, du ikke længere behøver.

Værdier

Når du sætter dig over for mig, er det vigtigt for mig, at du lander i noget trygt, uformelt og afslappet. Du bliver mødt med empati og rummelighed – men også med en oprigtig opbakning til, at vi sammen skal et andet sted hen.

For mig handler terapi om, at du hurtigt mærker en reel forandring i din hverdag. Du skal gå fra vores samtaler med konkrete redskaber i hånden, så du ved præcis, hvad du selv kan gøre for at bryde de mønstre, der spænder ben for dig.

Tilgang

Min tilgang er handlingsorienteret og bygger på videnskabeligt dokumenterede metoder.

Med afsæt i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og Metakognitiv Terapi (MCT) kigger vi på de tanke- og adfærdsmønstre, der står i vejen lige nu, og arbejder målrettet på at give dig bedre strategier.

Forløbet former sig altid efter dig og din situation – uanset om du har brug for et kort, fokuseret forløb eller et dybere arbejde med traumer, hvor jeg blandt andet anvender metakognitiv behandling.

Erfaringer

Med mere end 20 års erfaring som psykolog har jeg arbejdet i mange forskellige sammenhænge. Min vej har blandt andet ført mig gennem PPR og et privatpsykiatrisk hospital, og gennem en længere årrække har jeg drevet egen praksis – både i Danmark og fra udlandet.

Undervejs har jeg desuden afholdt specialiserede hold – både angsthold og kurser for mennesker, der kæmper med overspisning – en erfaring, der giver mig en solid faglig fortrolighed inden for begge områder.Med mere end 20 års erfaring som psykolog har jeg arbejdet i mange forskellige sammenhænge.

Min vej har blandt andet ført mig gennem PPR og et privatpsykiatrisk hospital, og gennem en længere årrække har jeg drevet egen praksis – både i Danmark og fra udlandet.

Undervejs har jeg desuden afholdt specialiserede hold – både angsthold og kurser for mennesker, der kæmper med overspisning – en erfaring, der giver mig en solid faglig fortrolighed inden for begge områder.

Efteruddannelse

Et kort relevant uddrag af mine kurser:

  • MCT Institute® Registered – 2-årig international efteruddannelse i Metakognitiv Terapi fra The Metacognitive Therapy Institute (MCTI®) v. prof. Adrian Wells

  • 2-årig efteruddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) (Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi. SAKT)

  • Mindfulness-instruktør fra Cektos

Ditte Munch-Andersen - Psykologhuset Enigma

Tager konsultationer her:

Hillerød, Online